Tyskerne til kaffe i sabotørernes hovedkvarter

"En dag troppede en Flok tyske Soldater op paa Gaarden, der på det Tidspunkt rummede en hel lille Vognpark af laante Biler til Frihedskampen. Og uheldigvis var der netop denne dag en lille Opel Vogn, som man var kørt galt med under en Øvelse. Den stod i Laden, og da Tyskerne marcherede ind på Gaardspladsen, blev gode Raad dyre.


Gaardejer Marboe er i midlertid, som man vil have forstaaet, ikke nogen helt almindelig Mand. Han måtte benytte en Krigslist, og det gjorde han.


Til den tyske Officers store forbavselse, blev han budt hjertelig velkommen til Strandgaarden, og Gaardejer Marboe raabte ud i køkkenet, at der skulde ”sættes Kaffe over” til den tyske Officer. Ogsaa Underofficererne blev budt på Kaffe, og deres begejstring over at finde saa forstaaende en Mand var stor.


Men saa kom der en Betingelse fra Gaardejer Marboes Side: han spurgte høfligt, om Officererne vilde sørge for, at de menige ikke kom i Laden eller Loen, ”Vi ved jo nok, at de kan fristes til at ryge eller stryge en Tændstik i Mørket”. Det forstod de tyske Officerer saa udmærket, og de satte sig tilfredse ved Kaffebordet, mens de meninge stod ude på Gaardspladsen i silende Regn. Og rundt om på Gaarden laa Sabotørerne pa Vagt, i Lo og Lade stod Køretøjerne, og Høstænget var proppet med Maskingeværer, Maskinpistoler, Haandgranater og Geværer.


Denne Kop danske Kaffe resulterede ikke alene i, at Tyskerne ikke undersøgte Gaarden, men også i, at Tyskerne for al fremtid mistede Interessen for Sabotørernes Hovedkvarter. For her boede jo en venligtsindet Mand!


På Væggen i sin Dagligstue havde Gaardejer Marboe et Østfrontkort med Positionsangivelser hængende. Da de tyske Officerer havde kigget lidt på det, gav en af dem sig til at flytte Knappenaalene, der markerede Tyskerne frem, mens den røde Hærs Positioner ikke var helt saa fordelagtige efter Officerens ’Revision’."


Fra bogen "Danmarks Frihedskamp", s. 466.

- skrevet af danske journalister,

redigeret af Ebbe Munck og Børge Outze, København 1948

 

Fra "Danmarks Frihedskamp", s. 466, skrevet af danske journalister,

redigeret af Ebbe Munck og Børge Outze, København 1948

Download originalteksten fra 'Danmarks Frihedskamp' (pdf) - klik på den gule pil
Udarbejdet af Kirsten Løffler Reich - loefflerreich@gmail.com - COPYRIGHT
Lav din egen hjemmeside med mono.net